01
01
01
01
01
01
01
01
01
HARLEY-DAVIDSON CLUB OF DENMARK
HDC.DK / Nyheder fra H-DCDK / 2018 / Mosten 2018

MOSTEN 2018 25 ÅRS JUBILÆUM

Tilbage

Samarbejde mellem Caps, Mosten MC og Harley-Davidson
Club of Denmark til Mosten Racedays 25 års jubilæum


H-DCDK ind i samarbejdet

Jubilæet fejres blandt andet med et nyt og
stærkt samarbejde mellem H-DCDK, Caps og
Mosten MC, når tusindvis af motorcykelentusiaster
besøger Mosten Raceday 2018 til en
kæmpe festivitas for drengerøve, hvor vild
race, duft af nitro og lyden af hård rockmusik
står på programmet i en forlænget weekend
omkring markvejen ved Boden Enge. Det nye
samarbejde består blandt andet af et fælles telt,
sponsorater, bannerreklamer, et særligt campingområde
for H-DCDK og en billetrabat, kun
for H-DCDK medlemmer.
Fællestelt med barhæng, H-D motorcykler,


H-DCDK stand og HD Forsikring


For første gang vil H-DCDK og Caps dele et fælles
telt på 9 gange 30 meter med flisbund og
masser af fed lysindfald. H-DCDK har halvdelen
af teltet, hvor H-DCDK medlemmer kan nyde
egen bar i endegavlen. Der er garanteret god
stemning , da gutterne fra Mosten MC sørger
for både bar, fadøl og bordebænkesæt, mens
H-DCDK sponserer ét shot per solgt fadøl. Der
bliver også plads til lidt reklame i form af en
H-DCDK stand med storskærm, hvor gæster
kan møde en repræsentant for klubben, der
vil tilbyde flyers og et frisktrykt medlemsblad,
og selvfølgelig en snak om de mange fordele,
som et medlemskab af H-DCDK giver. Dertil
er der også en plads i teltet til HD Forsikring
udover de mange nye Harley-Davidson motorcykler,
der gives info om de mange fordele ved
at være med i et stærkt fællesskab for danske Harley-kørere.
H-DCDK og CAPS sponsorer i fællesskab breakout-klassen
Når konkurrencen for tunede Harleyer i breakout
klassen sættes i gang på Mosten Raceway,
bliver det med H-DCDK og Caps som fælles
sponsorer. Der nedsættes en specialjury med
tre personer, hvoraf en person er fra Caps, en
person er fra Mosten MC og en person repræsenterer
H-DCDK. De tre personer uddeler
prisen for bedste racer. CAPS og H-DCDK får
desuden to reklamebannere på begge sider af
Mostens legendariske og berømte drag-bane,
hvor motorcyklerne kører fra 0 til 202 meter på
den hurtigst mulige tid med de bedste tider på
under fire sekunder. Dertil kommer en 25 meter
lang banner med H-DCDK logo og Caps logo på
scenekanten i Mosten Racedays festtelt.
Campingområde for H-DCDK medlemmer
Ikke nok med at H-DCDK medlemmer får deres
eget hyggetelt på selve campingpladsen. Der
bliver også afspærret et stort areal på campingområdet
til H-DCDK medlemmerne med plads
til de enkelte distrikter frem til og med torsdag,
klokken 16 torsdag åbnes området for alle.
Konceptet sikrer, at vi medlemmer ved, hvor
dem vi kender fra eget distrikt sikkert ligger,
for teltpladsen er opdelt som et landkort over
Danmark. Som nævnt vil området dog være
åben for alle efter torsdag klokken 16, men du
kan jo altid få en kammerat til at reservere en teltplads i området.


SKAL DU I ÅR MED TIL DANMARKS STØRSTE RACEARRANGEMENT
I BODE ENGE PÅ DJURSLAND?


Billetkøb til Mosten Raceday 2018 er skudt i gang på nettet,
og i tæt samarbejde med CAPS og Mosten
MC tilbyder H-DCDK rabatordning til samtlige medlemmer.
Det er ganske nemt. På billetnet. dk indtastes dit medlems nummer
i H-DCDK, når du har din billet i indkøbskurven, og så er der sparet til
de første par øl på pladsen.


BEMÆRK, at tilbuddet kun gælder til og med den 26. august 2018.


Harley-Davidson Club Denmark


Frøet til Mosten Raceday blev sået i september 1992, da en flok rå bikere i og
omkring Allingåbro klubben fyrede op for det gamle jern, for én gang for alle at
finde ud af, hvem i klubben der havde Mosten MC’s hurtigste motorcykel. Kun
få kan huske, hvem der dengang løb af med sejren, men Klaus Mørch kan det
med sikkerhed. Udviklingen tog fart og i år er det 25 år siden Danmarks største
amerikanske race-event, Mosten Raceday, blev officielt lanceret