01
01
01
01
01
01
01
01
01
HARLEY-DAVIDSON CLUB OF DENMARK
HDC.DK / Nyheder fra H-DCDK / 2019 / Rally til Viborg

H-DCDK søger plads til Super Rally i Viborg

Tilbage

Harley Davidson Club of Denmark har ansøgt om en plads på 30 hektar, hvor klubben vil fejre sit 50 års jubilæum med omkring 16.000 deltagere.

Nedenstående er et udklip fra artikel i Viborg Stifts Folkeblad: 

Der er godt nok syv år til, at kalenderen skriver 2026, men det er vist noget med, at tiden flyver. Det er i uge 21 i 2026, at Harley Davidson Club of Denmark vil have lov til at afholde Super Rally i Viborg.

"Super Rally" er et samlingspunkt for alle, der ejer eller er bruger af en Harley Davidson, hvor folk får lov til at dele deres passion for det verdenskendte motorcykelmærke. Det kræver dog, at der findes et område på 300.000 kvadratmeter til deres 16.000 telte i Viborg.

Men sådan et område har Viborg Kommune faktisk - også en smule større - så det er der sådan set ikke noget problem i. Området ligger i den vestlige del af byen - næsten uden for bygrænsen.

Klubben har sendt en ansøgning til Viborg Kommune, og det er nu op til økonomi- og erhvervsudvalget at finde ud af, om det er noget, kommunen er interesseret i at få til Viborg.

Der er i samme notat skrevet følgende: "Arrangementet har et stort turisme- og oplevelsesøkonomisk potentiale."

Arrangementet

Arrangementet vil være foreningens 50., og det vil derfor samtidig markere klubbens 50-års jubilæum. Under selve træffet arrangeres der ture rundt i landskabet og andre sociale tiltag.

Området skal være til bespisning, HD shops, bar og musik. Og så selvfølgelig plads til de mange telte og motorcykler.