Download klubbens Love og Regler som PDF
Love & Regler Harley-Davidson Club of Denmark 2024
Love & Regler
for
Harley-Davidson Club of Denmark
Gældende fra 20. april 2024
§ 1. Formål. stk.1.
Foreningen HARLEY-DAVIDSON CLUB OF DENMARK (H-DCDK) er stiftet den 23. september 1976 med det formål at samles i fællesskab om Harley-Davidson, både nationalt og internationalt. Endvidere er formålet med H-DCDK at skabe interesse omkring Harley- Davidson hos andre Harley-Davidson kørere og andre mennesker, samt at varetage medlemmernes interesser som både trafikanter og forbrugere.
stk.2.
Foreningens navn er ”Harley-Davidson Club of Denmark”. Forkortelsen er (H-DCDK)
§ 2. Optagelse.
stk.1.
H-DCDK kan optage alle der er fyldt 18 år, og enten er ejer eller bruger af: En Harley- Davidson motorcykel med V-motor, en Harley-Davidson bygget før 1955, eller en elektrisk Harley-Davidson motorcykel, der er produceret fra år 2019 eller senere. Der fremsendes stel- og motornummer ved indmeldelse. Denne dokumentation skal være kopi af enten registreringsattest, købsbevis, slutseddel eller forsikringsbegæring. Der kan kun optages ét medlem pr. Harley-Davidson motorcykel, medmindre betingelserne i § 2. stk. 5 er opfyldt.
Stk.2.
H-DCDK kan også optage personer, der er registreret som brugere af en leaset Harley- Davidson motorcykel, som overholder betingelserne i §2. stk.1. Der kan dog kun optages ét medlem pr. leaset Harley-Davidson motorcykel. Dokumentation for leasing skal være en registreringsattest.
stk.3.
Ved indmeldelse og genindmeldelse skal der betales et indmeldelsesgebyr. Ved indmeldelse efter 1. oktober i indeværende år, gælder indbetalingen også det følgende kalenderår.
stk.4.
Ved indmeldelse får man, efter indbetaling af kontingent tilsendt vedtægter, blad, medlemskort og skuldermærke.
stk.5.
Bor et par på samme adresse og den ene opfylder optagelsesbetingelserne, kan den anden blive medlem med nedsat kontingent (parmedlemskab). Der vil kun blive sendt 1 blad til adressen. Man har hver sit medlemsnummer. Parmedlemmer har samme rettigheder og pligter som ordinære medlemmer, med undtagelse af at modtage klubbladet H-D Journalen.
stk.6.
Hvis man ikke længere opfylder betingelserne i §2. stk. 1., §2. stk. 2. eller §2. stk. 5., er man medlem året ud. Hvis man har bestilt, reserveret eller købt en anden motorcykel hen over et årsskifte, som overholder kriterierne i §2. stk. 1. Accepteres dokumentation herfor, efter aftale med medlemsservice. Man beholder derved sit aktive medlemskab, selvom man i denne periode ikke er tilknyttet med et stelnummer. Så snart det nye stelnummer er kendt, indberettes dette til medlemsservice.










Side 2 af 14
stk.7.
Man kan overgå til passivt medlemskab i et aftalt tidsrum, hvis salg af H-D skyldes økonomiske eller personlige årsager. Medlemmet skal ansøge og begrunde sit ønske om passivt medlemskab til bestyrelsen for det distrikt, som medlemmet tilhører. Distriktsbestyrelsen indstiller herefter ansøgningen til hovedbestyrelsen for H-DCDK. Dispensationen sker efter aftale i hovedbestyrelsen og meddeles til medlemmet via medlemsservice.
§ 3. Udmeldelse, slettelse og eksklusion.
stk.1.
Medlemmer, der er i restance for 2 måneder efter sidste rettidige indbetaling, vil blive slettet uden yderligere varsel, medmindre der er indgået en aftale med klubkassereren, distriktsformanden eller klubformanden. Sådanne aftaler skal i alle tilfælde meddeles medlemsservice, af det bestyrelsesmedlem der har indgået aftalen med medlemmet.
stk.2.
Udmeldelse sker igennem medlemsservice.
stk.3.
Hovedbestyrelsen kan efter indstilling fra distriktsbestyrelsen, ekskludere et hvert medlem, der modarbejder H-DCDK, krænker klubbens omdømme eller groft overtræder klubbens ”Love & Regler”.
Inden distriktsbestyrelsen indstiller eksklusion til hovedbestyrelsen, skal medlemmet have haft muligheden for at udtale sig til distriktsbestyrelsen.
Formanden for H-DCDK retter skriftlig henvendelse til medlemmet, om hvilken beslutning der er truffet i hovedbestyrelsen. Hvis medlemmet bliver ekskluderet skal klubformanden give besked herom til medlemsservice og forsikringsordningen.
Ekskluderede medlemmer kan ikke deltage i klubbens arrangementer.
stk.4.
Udmeldte eller ekskluderede medlemmer har intet krav på H-DCDK.
stk.5.
Ekskluderede medlemmer skal ved genindmeldelse vurderes af hovedbestyrelsen og godkendes som medlem.
stk.6.
Udmeldte medlemmer kan ved genindmeldelse få sit gamle medlemsnummer igen. Medlemmet skal dog betale indmeldingsgebyr på ny.
§ 4. Medlemspligter.
stk.1.
Medlemmer er forpligtet til at overholde de af H-DCDK vedtagne ”Love & Regler”.










Side 3 af 14
§ 5. Medlemsrettigheder.
stk.1.
Medlemmer (ikke parmedlemmer) har ret til at modtage klubbladet H-D Journalen minimum 4 gange om året med information om H-D-verdenen både i Danmark og i udlandet.
§ 6. Passive medlemmer.
stk.1.
Hvis man ikke længere opfylder betingelserne i §2. stk. 1., §2. stk. 2. eller §2. stk. 5., overgår man til passivt medlemskab, året ud.
stk.2.
I særlige tilfælde kan et medlem overgå til livsvarigt passivt medlemskab efter aftale mellem medlemmet, distriktsbestyrelsen og hovedbestyrelsen. Der betales medlemsgebyr fastsat af hovedbestyrelsen.
Hovedbestyrelsen informerer medlemsservice om medlemmets status.
§ 7. Æresmedlemmer.
stk.1.
Hovedbestyrelsen kan efter indstilling, udnævne eller ekskludere æresmedlemmer.
Ved æresmedlemmer forstås personer, som på særlig vis har fremmet klubbens navn eller interesser.
Personer valgt til tillidshverv i H-DCDK kan ikke udnævnes til æresmedlemmer alene på grundlag af deres hverv.
stk.2.
Æresmedlemskab kan ikke tildeles personer udenfor H-DCDK.
stk.3.
Æresmedlemmer skal ikke betale kontingent.
stk. 4.
Æresmedlemmer skal ikke betale entre til træf.
Æresmedlemmer får et særligt medlemskort, der tydeliggør æresmedlemskabet. stk. 5.
Æresmedlemmer er æresmedlemmer livet ud. Æresmedlemskabet overgår til passivt medlemskab uden stemmeret, såfremt §2. stk. 1., §2. stk. 2. eller §2. stk. 5. ikke længere er opfyldt.
stk. 6.
Æresmedlemmer står med navns nævnelse på en relevant side i klubbladet H-D Journalen.












Side 4 af 14
§ 8. Kontingent og gebyr.
stk.1.
Kontingent fastsættes af hovedbestyrelsen. stk.2.
Indmeldelsesgebyr, medlemsgebyr og rykkergebyr fastsættes af hovedbestyrelsen.
stk.3.
Rykkergebyr opkræves ved for sen indbetaling.
stk.4.
Eventuel fastsættelse af ekstra kontingenter i distrikterne til f.eks. husleje og/eller andet afgøres i distrikterne, dog med hovedbestyrelsens godkendelse.
§ 9. H-DCDK's indre organisation.
stk.1.
Medlemmerne hører under distrikter med egen bestyrelse, som er underlagt hovedbestyrelsen.
stk.2.
Distrikterne arbejder selvstændigt inden for rammerne af H-DCDK's “Love & Regler” og i øvrigt efter de anvisninger og beslutninger, der er vedtaget af hovedbestyrelsen, hoved- og/eller distriktsgeneralforsamlingen.
stk.3.
Aftaler, der udelukkende vedrører det enkelte distrikt, skal afgøres af den enkelte distriktsbestyrelse.
§ 10. Træf.
stk.1.
Ved det nationale træf (Forårstræffet) må medlemmerne godt komme på andet end Harley- Davidson. Dog bør "det andet" stilles udenfor træfpladsen.
Dette træf er KUN for medlemmer af H-DCDK og/eller pårørende.
Pårørende er ægtefælle, partner og/eller børn.
stk.2.
Ved et internationalt træf (f.eks. distriktstræf) kan man kun komme ind på Harley- Davidson, Indian eller Buell motorcykel.
Træffet kan have forhøjede priser for ikke-medlemmer af Federation Harley-Davidson Clubs of Europe (FH-DCE).
stk.3.
Distriktsjournalister har fri entre til træf og arrangementer ved fremvisning af gyldigt pressekort.













Side 5 af 14
§ 11. Overskud/underskud af arrangementer. stk.1.
Overskud fra distriktsarrangementer tilfalder distriktet. stk.2.
Budgettet for alle træf forelægges klubkassereren senest 3 måneder før træffet afholdes til godkendelse.
stk.3.
Ingen medlemmer hæfter personligt for foreningens eventuelle gæld, og ingen medlemmer kan personligt få del i overskud.
stk.4.
Hovedkassen dækker ikke eventuelle underskud ved distriktsarrangementer eller træf. Der kan dog efter aftale med hovedbestyrelsen optages et lån til distrikterne fra hovedkassen.
§ 12. Distrikter.
stk.1.
Oprettelse eller nedlæggelse af distrikter samt ændringer af distrikter, kan kun ske efter hovedgeneralforsamlingens beslutning.
stk.2.
Et distrikt skal omfatte et geografisk afgrænset område. Man er dog fleksibel i grænseområderne, og inden for grænseområderne kan medlemmet selv vælge, hvilket distrikt vedkommende vil tilknyttes.
stk.3.
Distriktet omfatter alle medlemmer, som er bosiddende inden for distriktets område, eller medlemmer, som har en speciel tilknytning til distriktet jvf. §12. stk. 2. for grænseområderne.
stk.4.
Distrikterne tildeles et distriktstilskud som fordeles således:
-
Tilskud til afholdelse af distriktets drift. (Grundtilskud)
-
Tilskud pr. medlem til f.eks. medlemsaktiviteter. (Medlemstilskud)
Begge beløb fastsættes af hovedbestyrelsen.
stk.5.
Distrikterne forvalter selv de ejendele/ejendomme, der er købt for distriktets midler.
§ 13. Distriktsgeneralforsamlinger.
stk.1.
Distrikternes generalforsamling er højeste myndighed i distriktets anliggender, og dens beslutninger er således gældende for alle distriktets medlemmer, dog med undtagelse af oprettelse, nedlæggelse eller ændringer af distrikterne. Jvf. §12. stk. 1.













Side 6 af 14
stk.2.
Adgang til distriktsgeneralforsamling er betinget af gyldigt medlemskab af det pågældende distrikt, undtaget herfra er klubformand, klubnæstformand, klubkasserer og klubsekretær jvf. §13. stk. 4.
Såfremt at et medlem er i kontingentrestance, betragtes medlemskabet som værende ”ikke gyldigt”. Kun aktive medlemmer, som ikke er i restance, og som har mindst 9 måneders medlemsanciennitet, er valgbare til distriktsbestyrelsen. Ved valg til formand, næstformand, kasserer eller sekretær kræves dog min. 12 måneders anciennitet.
stk.3.
Ordinær distriktsgeneralforsamling afholdes hvert år i februar måned, dog mindst 4 uger før hovedgeneralforsamlingen, og indkaldes skriftligt til hvert medlem eller igennem klubbladet H-D Journalen, med mindst 4 ugers varsel.
stk.4.
Mindst et af følgende hovedbestyrelsesmedlemmer skal være repræsenteret ved distriktsgeneralforsamlingerne: klubformand, klubnæstformand, klubsekretær eller klubkasserer. Udgifter forbundet hermed dækkes af hovedkassen, inkl. diæter efter gældende regler.
stk.5.
Distriktsgeneralforsamlingens dagsorden skal mindst omfatte følgende punkter:
-
Valgafdirigent
-
Bestyrelsensberetning
-
Distriktsregnskab
-
Forslag der ønskes indbragt for hovedgeneralforsamlingen.
-
Indkomneforslagvedrørendedistriktet.
-
Valg af følgende repræsentanter:
1) Distriktsformand eller distriktsnæstformand. 2) Distriktssekretær eller distriktskasserer.
3) Bestyrelsesmedlemmer.
4) Suppleanter.5) Distriktsrevisorer.
G. Eventuelt.
stk.6.
Forslag som distriktets medlemmer ønsker behandlet på distriktsgeneralforsamlingen, skal sendes til distriktsformanden senest 14 dage før distriktsgeneralforsamlingen afholdes. Indkomne forslag skal opslås på distriktets hjemmeside senest 10 dage før afholdelse af distriktsgeneralforsamlingen.
stk.7.
Ekstraordinær distriktsgeneralforsamling indkaldes med mindst 7 dages varsel og med angiven dagsorden. Ekstraordinær distriktsgeneralforsamling kan afholdes efter distriktsbestyrelsens beslutning og skal afholdes, når mindst 1/5 af distriktets medlemmer






Side 7 af 14
fremsætter skriftlig motiveret begæring herom til distriktsformanden. Begæringen skal indeholde forslag til dagsorden. Distriktsbestyrelsen skal i sådanne tilfælde indkalde til ekstraordinær distriktsgeneralforsamling så hurtigt som forholdene tillader, dog senest 3 uger efter begæringens modtagelse.
stk.8.
Enhver lovligt indvarslet distriktsgeneralforsamling er beslutningsdygtig, uanset antallet af fremmødte. Alle spørgsmål afgøres ved simpelt flertal. Skriftlig afstemning skal finde sted når distriktsbestyrelsen eller mindst 1/3 af forsamlingen kræver det.
stk.9.
Referat af distriktsgeneralforsamlingen sendes til hovedbestyrelsens sekretær umiddelbart efter afholdelsen.
stk.10.
Der kan ikke brevstemmes eller stemmes med fuldmagt til distriktsgeneralforsamlingen.
§ 14. Distriktsbestyrelser.
stk.1.
Distrikterne ledes af en distriktsbestyrelse, der består af en distriktsformand, distrikts- næstformand, distriktskasserer, distriktssekretær og mindst 3 bestyrelsesmedlemmer. Det enkelte bestyrelsesmedlem vælges på distriktsgeneralforsamlingen for en 2-årig periode ad gangen.
Formand og sekretær er på valg i ulige år. Næstformand og kasserer er på valg i lige år. stk.2.
I forbindelse med bestyrelsesvalget vælger distriktsgeneralforsamlingen suppleanter for 1 år ad gangen. Såfremt et eller flere bestyrelsesmedlemmer går af i utide, indtræder suppleanterne i bestyrelsen, indtil førstkommende distriktsgeneralforsamling, i den orden stemmetallene angiver.
stk.3.
Såfremt et bestyrelsesmedlem fratræder inden udløbet af valgperioden, konstituerer bestyrelsen sig selv, indtil nyt valg finder sted ved førstkommende distriktsgeneralforsamling.
stk.4.
Distriktsformanden og distriktsnæstformanden indtræder automatisk i hovedbestyrelsen.
stk.5.
Ved stemmelighed i bestyrelsen er distriktsformandens stemme afgørende.
stk.6.
Det enkelte bestyrelsesmedlem underskriver en fortrolighedserklæring.
stk.7.
Det er ikke muligt at varetage flere folkevalgte bestyrelsesposter i distriktsbestyrelsen ad gangen.











Side 8 af 14
§ 15. Distriktsbestyrelsens opgaver.
stk.1.
Distriktsbestyrelsen repræsenterer distriktet og formidler kontakten mellem medlemmerne i distriktet, de andre distrikter og hovedbestyrelsen.
stk.2.
Distriktsbestyrelsen har til opgave at gennemføre medlemsaktiviteter til styrkelse af H- DCDK i distrikterne med H-DCDK’s almindelige målsætning, ved blandt andet at ajourføre medlemmerne i distrikterne med at:
A. Afholde træf: Internationalt og/eller nationalt. Dog kan distriktsbestyrelsen fastsætte en deadline for tilmelding af medhjælpere til deres egne træf. Såfremt der ikke er den fornødne tilslutning af medhjælpere har distriktsbestyrelserne fuld bemyndigelse til at annullere distriktets træf/arrangementer, f.eks. 3 måneder før afvikling.
B. Afholde fællesaktiviteter, så som ture til træf og andre sociale aktiviteter.
C. Ajourføre medlemmerne i distrikterne på møder eller igennem klubbladet H-D Journalen.
stk.3.
Distriktsbestyrelsen administrerer distriktet i overensstemmelse med H-DCDK's ”Love & Regler” og de af hovedbestyrelsen angivne retningslinjer (hovedbestyrelsesbeslutninger).
stk.4.
Distriktsbestyrelsen forvalter distriktets midler og er ansvarlig over for distriktsgeneral- forsamlingen og hovedbestyrelsen.
stk.5.
Distriktsbestyrelsen kan ikke optage lån, eller pantsætte distriktets ejendele/ejendom uden godkendelse af distriktsgeneralforsamlingen og hovedbestyrelsen.
stk.6.
Fra distriktsbestyrelsesmøder fremlægges et beslutningsreferat på distriktets hjemmeside.
stk.7.
Formand, næstformand, sekretær og kasserer kan i parvis forening underskrive på vegne af distriktet, og disse har dermed tegningsretten.
§ 16. Distriktsregnskaber.
stk.1.
Distriktsregnskabet forelægges til godkendelse på distriktsgeneralforsamlingen. Forinden forelæggelsen skal regnskabet være revideret af 2 revisorer, som ikke er tilknyttet distriktsbestyrelsen. En kopi af godkendt regnskab sendes til hovedbestyrelsen (klubkassereren).
stk.2.
Distriktsbestyrelsen er ansvarlig for distriktets regnskab, der føres af distriktskassereren.











Side 9 af 14
§ 17. Hovedbestyrelsens opgaver.
stk.1.
H-DCDK’s øverste ledelse varetages af hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen repræsenter H- DCDK udadtil, både internationalt og nationalt, og leder H-DCDK's anliggender i overensstemmelse med H-DCDK’s ”Love & Regler”.
H-DCDK’s hovedbestyrelse kan dog vedtage beslutninger, der afviger fra eller ikke er beskrevet i ”Love & Regler”, såfremt sådanne beslutninger udelukkende er i medlemmernes interesse.
stk.2.
Hovedbestyrelsen varetager forvaltning af H-DCDK's midler og fastlægger budgetter for det kommende regnskabsår på et hovedbestyrelsesmøde inden hovedgeneralforsamlingen.
stk.3.
Hovedbestyrelsen kan udpege en ekstern revisor til rådgivning i forbindelse med H-DCDK ́s regnskaber inden den årlige hovedgeneralforsamling, herunder også de regnskaber som ligger i H-DCDK ́s udvalg. Hovedgeneralforsamlingen vælger hvert år to revisorer/bilagskontrollanter som medlemmernes repræsentanter.
stk.4.
Klubkassereren fremlægger budgetter for hovedbestyrelsen inden årets udgang. Forinden skal klubkassereren have budgetter fra bladredaktionen og eventuelle udvalg.
stk.5.
Såfremt en distriktsbestyrelse ikke følger H-DCDK's ”Love & Regler” og nægter at efterkomme hovedbestyrelsens anvisninger, eller på anden måde modarbejder H-DCDK's interesser. Kan hovedbestyrelsen vedtage at suspendere den pågældende distriktsbestyrelse og overtage administrationen, indtil valg af ny distriktsbestyrelse har fundet sted. I sådanne tilfælde overtager hovedbestyrelsen alle funktioner, som hører under den suspenderede distriktsbestyrelse.
Senest 3 uger efter hovedbestyrelsen har overtaget administrationen af distriktet, skal der indkaldes til ekstraordinær distriktsgeneralforsamling, jvf. § 13. stk.7. med følgende dagsorden:
A. Redegørelsefrahovedbestyrelsen. B. Valgafnybestyrelse.
C. Eventuelt.
stk.6.
De fire folkevalgte (klubformand, klubnæstformand, klubkasserer og klubsekretær), kan i parvis forening underskrive på vegne af H-DCDK, og disse har dermed tegningsretten.
stk.7.
Hovedbestyrelsen er berettiget til at nedsætte udvalg og er i øvrigt forpligtet til det, når det kommer som et krav fra hovedgeneralforsamlingen. Hovedbestyrelsen udpeger en udvalgsformand efter indstilling fra udvalget. Alle udvalg er underlagt hovedbestyrelsen.








Side 10 af 14
§ 18. Hovedbestyrelsens sammensætning, møder m.v. stk.1.
Hovedbestyrelsen består af:
-
Klubformand.(President)
-
Klubnæstformand.(VicePresident)
-
Klubsekretær.(Secretary)
-
Klubkasserer. (Treasurer)
-
Distriktsformændfrahvertdistrikt.
-
Distriktsnæstformænd fra hvert distrikt.
stk.2.
Ved stemmelighed i hovedbestyrelsen er klubformandens stemme afgørende.
stk.3.
Klubformand, klubnæstformand, klubsekretær og klubkasserer vælges på hovedgeneralfor- samlingen.
Klubformand, klubnæstformand, klubsekretær og klubkasserer må ikke have poster uden for H-DCDK, der strider imod foreningens interesser.
stk.4.
Klubformanden, klubnæstformanden, klubsekretæren og klubkassereren skal have været aktivt medlem af H-DCDK i minimum 2 år op til valget.
stk.5.
Klubformanden er formand for hovedbestyrelsen (H-DCDK). I klubformandens fravær overtages hans funktioner af klubnæstformanden, klubsekretæren, klubkassereren eller et forretningsudvalg.
stk.6.
Hovedbestyrelsen samles så ofte, som klubformanden finder det nødvendigt, dog mindst 3 gange fordelt over året.
Hovedbestyrelsen skal i øvrigt afholde møde, når mindst 5 hovedbestyrelsesmedlemmer kræver det og indsender motiveret anmodning til klubformanden.
stk.7.
Der skal afholdes hovedbestyrelsesmøde i forbindelse med hovedgeneralforsamlingen.
stk.8.
Fra hovedbestyrelsesmøder fremlægges der et beslutningsreferat på hjemmesiden.
stk.9.
Det enkelte folkevalgte hovedbestyrelsesmedlem underskriver en fortrolighedserklæring.
stk. 10.
Det er ikke muligt at varetage flere folkevalgte bestyrelsesposter i H-DCDK ad gangen.











Side 11 af 14
§ 19. Hovedgeneralforsamlingen.
stk.1.
H-DCDK afholder hovedgeneralforsamling én gang om året, senest inden udgangen af april.
Hovedgeneralforsamlingen er højeste myndighed i klubbens anliggender og dens beslutninger er således gældende for alle medlemmer.
Adgang til hovedgeneralforsamlingen er betinget af gyldigt medlemskab.
Såfremt et medlem er i kontingentrestance, betragtes medlemskabet som værende ”ikke gyldigt”.
stk.2.
Dagsorden for hovedgeneralforsamlingen skal mindst indeholde følgende punkter:
-
Valgafdirigent.
-
Bestyrelsensberetning.
-
Udvalgsberetninger.
-
Klubregnskab(er).
-
Indkomneforslag.
-
Valg af hovedbestyrelse.
-
Valg af revisorer.
-
Eventuelt.
stk.3.
Indkomne forslag, der ønskes til afstemning på hovedgeneralforsamlingen, skal indsendes til formanden for H-DCDK senest 4 uger inden afholdelse af hovedgeneralforsamlingen, så de kan fremlægges sammen med dagsordenen i forbindelse med hovedgeneralforsamlingen.
Indkomne forslag skal opslås på H-DCDK’s hjemmeside senest 2 uger før afholdelse af hovedgeneralforsamlingen.
stk.4.
Indkaldelse til hovedgeneralforsamlingen skal ske senest 8 uger før hovedgeneralforsamlingen, og igennem klubbladet H-D Journalen.
Indkaldelsen fremsendes af klubsekretæren til redaktøren senest i januar.
stk.5.
Ekstraordinær hovedgeneralforsamling, skal indkaldes med mindst 7 dages varsel og med angiven dagsorden. Ekstraordinær hovedgeneralforsamling kan afholdes efter hovedbestyrelsens beslutning og skal afholdes, når mindst 1/5 af klubbens medlemmer fremsætter skriftlig, motiveret begæring herom til klubformanden. Begæringen skal indeholde forslag til dagsorden. Hovedbestyrelsen skal i sådanne tilfælde indkalde til ekstraordinær hovedgeneralforsamling, så hurtigt som forholdene tillader, dog senest 3 uger efter begæringens modtagelse.
stk.6.
Klubformand og klubsekretær er på valg de ulige år. Klubnæstformand og klubkasserer er på valg de lige år.







Side 12 af 14
stk.7.
Enhver lovligt indvarslet hovedgeneralforsamling er beslutningsdygtig, uanset antallet af fremmødte.
Alle spørgsmål afgøres ved simpelt flertal, dog undtaget lovændringer iht. § 20 stk.1.
Skriftlig afstemning skal finde sted, når hovedbestyrelsen eller mindst 1/3 af forsamlingen kræver det.
stk. 8.
Der kan ikke brevstemmes eller stemmes med fuldmagt til hovedgeneralforsamlingen.
§ 20. Lovændringer.
stk.1.
Nærværende love kan ændres af hovedgeneralforsamlingen.
Lovændringer ved hovedgeneralforsamlingen er alene gyldige, når 2/3 af forsamlingen stemmer for.
Ved urafstemning er ændringer gyldige, når der er mindst dobbelt så mange ja-stemmer som nej-stemmer.
stk.2.
Bestemmelser i nærværende love kan ikke tilsidesættes ved eksisterende eller kommende regulativer.
stk.3.
Nærværende love træder i kraft med øjeblikkelig virkning og afløser alle tidligere vedtagne love og ændringer.
§ 21. H-DCDK`S opløsning.
stk.1.
Bestemmelse om H-DCDK's opløsning kan kun træffes ved en ordinær eller en ekstraordinær hovedgeneralforsamling, hvor alle har mulighed for at være til stede.
3⁄4 af forsamlingen skal stemme for, hvis en opløsning skal kunne træde i kraft. Tilstede er også hovedbestyrelsen.
stk.2.
Ved afstemning om klubbens opløsning kan der ikke stemmes med fuldmagt. stk.3.
I tilfælde af H-DCDK's opløsning går klubbens midler til humanitære formål efter hovedbestyrelsens beslutning.










Side 13 af 14
§ 22. Medlemsblad.
stk.1.
Klubbladet H-D Journalen skal distribueres til samtlige medlemmer af H-DCDK (dog ikke par-medlemmer). Klubbladet H-D Journalen skal også udkomme til eventuelle venskabsklubber og annoncører.
Klubbladet H-D Journalen skal udkomme mindst 4 gange om året, hvis ikke andet er aftalt med hovedbestyrelsen.
stk.2.
Redaktøren er den ansvarlige for bladets indhold efter retningslinjer sat af hovedbestyrelsen.
stk.3.
Redaktøren skal være godkendt af hovedbestyrelsen.
stk.4.
Regnskab i forbindelse med udgivelsen af klubbladet H-D Journalen føres af klubkassereren.
Redaktionen skal fremlægge et årsbudget til klubkassereren.
§ 23. Udvalg.
stk.1.
Klubnæstformanden er øverste ansvarlige for udvalgene under hovedbestyrelsen.
stk.2.
Udvalg bestyres af en udvalgsformand, som er godkendt af hovedbestyrelsen.
Udvalgsformanden er ansvarlig for udvalgets arbejde og er underlagt hovedbestyrelsen.
stk.3.
Eventuelle udvalgsrepræsentanter i distrikterne er underlagt udvalgsformanden og er godkendt af distriktsbestyrelsen.
stk.4.
Udvalgsformanden er forpligtiget til at aflevere regnskabet for det afsluttede regnskabsår primo januar måned til klubkassereren, således at denne kan revidere regnskabet inden årets førstkommende hovedbestyrelsesmøde.
stk.5.
Det enkelte udvalgsmedlem underskriver en fortrolighedserklæring.
HARLEY-DAVIDSON CLUB OF DENMARK 2024











Side 14 af 14