facebook share

Opret dit medlemsskab online

 

For 500 kroner om året kan du komme med i fællesskabet. Det eneste der kræves, er, at du er 18 år og kan dokumentere, at du er ejer eller registreret bruger af mindst én Harley-Davidson motorcykel. Det er ikke noget krav, at køretøjet er synet og indregistreret.

Ved indmeldelsen skal du betale et ekstra gebyr på 50 kr. - men for det får du det første års medlemskab, et broderet klublogo, et medlemskort til H-DCDK, og det seneste nummer af vores suveræne medlemsblad H-D Journalen. Derudover får du ret til at deltage på alle klubbens træf, generalforsamlinger, klub og distriktsture og mulighed for at tegne en fordelagtigt fællesforsikring gennem Gjensidige Forsikring. Kontingentet opkræves herefter for et kalenderår af gangen.

Online indmeldelse
Du kan oprette dit medlemskab online ved at benytte linket her. Dog kræver det, at du har en e-mail konto.

 

Kontingent er for et år ad gangen. Er første indmelding foretaget efter 1/10 er betalingen gældende for året ud, plus næste år. Kontingentet for de følgende år er herefter 500,- årligt

Det er muligt at få et par medlemskab. Det vil sige, at to personer som begge opfylder optagelseskravene og som er registreret på samme folkeregister adresse kan tegne et par medlemskab for den ene af de registrerede på adressen. Et par medlemskab koster kr. 300,- det første år og derefter kr. 250,- årligt. Som par får man dog kun ét eksemplar af HD-Journalen tilsendt.

Hvem kan blive medlem

(§2. Optagelse)
Et af medlemskriterierne er, at H-DCDK kan optage alle, der er fyldt 18 år og er ejer eller bruger af en Harle­y-Davidson motorcykel med V-motor, eller H-D bygget før 1955, eller personer der er registreret som brugere af en leaset Harley-Davidson motorcykel. Der fremsendes dokumentation på ejerskab af Harley-Davidson samt stel- og motornummer ved indmeldelsen. Dokumentation for leasing skal være en registreringsattest. Der kan kun optages ét medlem pr.mc, medmindre der er tale om parmedlemsskab.
Læs mere i Love & Regler for Harley-Davidson Club of Denmark.
Bemærk, at der skal medsendes dokumentation for ejerforhold (F.eks. en kopi af slutseddel eller kopi af registreringsattest), hvis der ikke medsendt dokumentation på ejerskabet, kan der ikke opnås medlemskab, og HDCDK?s medlemsservice gør ikke mere i den sag.


Indbetaling af kontingent

Når du har indsendt din indmeldelsesblanket til medlemsservice, vil du fra i løbet af en uge modtage et indbetalingskort fra PBS, du skal herefter anvende dette til at indbetale dit indmeldelsesgebyr samt dit første kontingent. Da vi anvender et automatisk indbetalingssystem, er det kun muligt at betale dit kontingent på denne måde.

Du har mulighed for at tilmelde din kontingent betaling til PBS, hvis du har en forsikring gennem H-DCDK's forsikringsordning er det er krav at kontingentet er tilmeldt PBS. I forsikringsbetingelserne står, at det er en forudsætning at der er tegnet medlemskab af H-DCDK og kontingent er betalt for at få erstattet en skade.

Når kontingentindbetalingen er modtaget vil medlemsservice sende dit medlemskort. Hvis du har spørgsmål til kontingent er du velkommen til at kontakte H-DCDK' kasserer på mail.

NB: Betaling af kontingent fra udlandet:
Kontohaver: Harley-Davidson Club of Denmark
Konto nummer : 7605 1129724
IBAN kontonummer : DK9776050001129724
SWIFT-adresse/BIC : VEHODK22
Husk navn og medlemsnummer på indbetaler:

Sådan bliver du medlem

Klik på linket øverst på denne side og opret dit medlemsskab online eller hent en indmeldelsesblanket

Du skal blot printe blanketten ud, udfylde skemaet og sende den med kopi af ejerforholdet på motorcyklen til:


Harley-Davidson Club of Denmark
C/O H-DCDK Distrikt 1
Truelstrupevejen4
4130 Viby SJ